Til forsiden
Besøg Gentofte Kommunes hjemmeside
Sitemap
Printvenlig side

Cerebral parese (CP) spastisk lammelse

Special institution og børnehave til barn med CP

Troldemosen har stor ekspertise og erfaring i at tilrettelægge en hverdag der er tryg og udviklende - både motorisk og mentalt - for børn med cerebral parese.

Vi opfatter alle børn som unikke med egne personligheder. Når vi inddrager viden om cerebral parese, kan vi tilrettelægge den optimale hverdag som giver barnet de bedste muligheder for at udvikle sig.

Fysio- og ergoterapi
Behandling af børn med CP kræver en veltilrettelagt tværfaglig indsats i tæt samarbejde med forældrene.
Derudover har vi et tæt samarbejde med barnets læger, pædagoger, bandagister, talepædagoger og andre faggrupper der er tilknyttet barnet.
Fysio- og ergoterapeuterne i Troldemosen har et højt fagligt niveau, og et stort kendskab til de nyeste undersøgelsesmetoder, standardiserede test og behandlingsteknikker.

Træning i tværfagligt miljø
Sværhedsgraden af cerebral parese kan variere meget og det er vigtig at behandlingen tilrettelægges således, at barnet får optimale muligheder for at udvikle sig.
I Troldemosen arbejder fysio- og ergoterapeuten sammen med pædagogerne og er på den måde en naturlig del af dagen i børnehaven.
Det betyder bl.a. at barnet kan trænes når motivationen er tilstede samt at pædagogerne bruger den terapeutiske tilgang i aktiviteter med børnene.

Vi udfordrer børnene
Børn lærer via sanserne og gentagelser, så derfor er det vigtigt, at udfordre børnene fysisk og sanseligt. Vi træner både børnene i gymnastiksalen, på stuen og legepladsen, for at børnene bliver stimuleret gennem struktureret leg og aktiviteter til at udvikle deres grov- og finmotoriske færdigheder, muskelkraft, udholdenhed, balance og koordination.

Den rigtige behandling
Vi arbejder med at fremme den motoriske udvikling og hindre at barnet får fejlstillinger. For at undgå kontrakturer (muskler og sener der er forkortede) skal elasticiteten i musklerne bevares, og dette gøres ved at udspænde musklerne aktivt eller passivt.
Vi undersøger løbende børnene, for at sikre at det er den rigtige behandling vi tilbyder.
Et barn der har gennemgået en operation eller fået Botox vil efterfølgende blive genoptrænet intensivt, således at barnet får mest muligt ud af behandlingen.

Hjælpemidler
Hvis barnet har behov for hjælpemidler, afprøver og tilpasser vi disse i Troldemosen. Det kan f.eks. være gangredskab, kørestol, spiseredskaber eller korset.
Dette kan være afgørende for om barnet kan deltage i sociale aktiviteter, få en sidde- eller gangfunktion, nedsætte smerter, forebygge fejlstillinger eller spille på computer. 

Få flere informationer om Troldemosens tilbud til børn med cerebral parese
Børnehuset Troldemosen     -     Bank-Mikkelsens Vej 23     -     2820 Gentofte     -     Tlf. 39 98 44 80     -     troldemosen@gentofte.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel