Til forsiden
Besøg Gentofte Kommunes hjemmeside
Sitemap
Printvenlig side

Forældrene

Forældrene er eksperter på deres børn
Forældrene i Troldemosen er vores vigtigste samarbejdspartnere, de er eksperter i deres børn. Medarbejderne er professionelle fagpersoner, som har brug for forældrenes viden og erfaringer, for at kunne tilrettelægge et behandlingsforløb, der giver de bedste resultater.

1. møde om indsatsområder
Indenfor de første 3 måneder efter barnet er startet i Troldemosen, afholdes første møde om indsatsområder.
I mødet deltager forældrene samt de relevante fagpersoner.

Forældre og personale finder fælles mål
Det er uhyre vigtigt, at forældre og medarbejdere er enige om de mål der sættes, såvel de kortsigtede som de mere langsigtede. Statusmøderne er det forum, hvor vi evaluerer den igangværende indsats og sætter eventuelle nye mål for den kommende tid.
I statusmødet  deltager foruden forældrene og familiens sagsbehandler fra kommunen, 2 pædagoger fra barnets gruppe, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog,  talepædagog samt teamleder.  
Året før barnets skolestart indkaldes skolepsykologen fra barnets hjemkommune, og barnets fremtidige skoleplacering diskuteres.

Uformelle møder om barnet
Efter behov afholder vi mere uformelle møder om barnet enten indkaldt på forældrenes eller personalets foranledning. Såvel pædagoger som terapeuter tilbyder at komme på hjemmebesøg, for enten at tale om barnets trivsel hjemme, eller støtte op om ansøgning af hjælpemidler i hjemmet samt boligændringer.

Forældremøder
Vi har 2 forældremøder om året, disse afholdes enten som stormøder med samtlige forældre eller som gruppeforældremøder i de enkelte huse.
Herudover har vi 2 uformelle forældremøder, til disse møder er der ingen dagsorden. Formålet er udelukkende, at give forældrene mulighed for at snakke om løst og fast.

Forældrene er altid velkomne
Forældrene er til alle tider velkomne i Troldemosen, hvor de kan følge arbejdet med barnet.

Møde oversigt samt tidsplan
Troldemosen - et miljø der udfordrer og udvikler
Blomsterpiger
Børnehuset Troldemosen     -     Bank-Mikkelsens Vej 23     -     2820 Gentofte     -     Tlf. 39 98 44 80     -     troldemosen@gentofte.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel